
Den 7. april var jeg så heldig at få mulighed for at overtage undervisningen på faget Story Telling på Grundtvigs Højskole i Hillerød. Jeg havde et skønt samarbejde med underviseren Joachim Adrian, som tog imod mig med åbne arme og en kæmpe ja-hat! Eleverne var friske på de udfordringer, jeg kom med, og vi fik os også en snak om, hvilken betydning fortælling har for os mennesker – det er nemlig meget mere end ren underholdning.
Desuden fik Joachim og jeg også talt os varme på mange fremtidige samarbejder og initiativer. Så det er nok værd at holde lidt øje med, hvad der mon kommer ud af det 🙂
Herfra skal bare lyde et kæmpe tak til Joachim og eleverne på Grundtvigs Højskole for at byde mig velkommen til deres hverdag!